Nogle børn fanger lynhurtigt forståelsen for piktogrammerne og andre børn skal lige se det an. For nogle børn giver visuel struktur mening, mens det for andre ikke gør. Du kender dit eget barn bedst og ved hvad der giver mening for dit barn. Inddrag gerne barnet i planlægningen og gennemgå dagen eller ugen med barnet.
Sådan kommer du godt i gang med at få skabt ro og forudsigelighed for dit barn
Når du skal præsentere en hel ny verden for sit barn eller lære barnet nye færdigheder, kan du ikke gøre det ikke over natten. Det kræver tid, tålmodighed og gentagelser. Det er vigtig at have øje for målet, så spørg dig selv, hvorfor vil jeg gerne skabe struktur? Du vil måske skabe struktur for at få ro, forudsigelighed, selvhjulpenhed eller noget helt fjerde.
Til at starte med kan det give mening for barnet kun at se på ét billede af, hvad barnet skal lige nu. Et eksempel kunne være at have tøj på eller skulle ud til bilen. Hver gang I skal noget, kan du vise kortet til barnet og derigennem kan barnet forstå, hvad billedet betyder. Det er en god ide altid at gå roligt fremad i barnets tempo og ikke fra start af præsentere en hel ugeplan.
I starten gjorde vi det, at når vores søn skulle skiftes, viste vi ham bleen, eller hvis han skulle spise viste vi ham gaflen. Vi brugte konkrete genstande til at fortælle ham, hvad der skulle ske. Det gjorde at han blev bevidst om den visuelle struktur på den mest basale måde. Efterfølgende begyndte vi med enkelte billeder at vise ham hvad han skulle lige nu. Vi brugte kun et billedet af gangen. Derefter begyndte vi langsomt at bygge på med et enkelt billede til og forklarede ham at først skal vi dette og så dette.
I dag kan vi vise ham 3-4 billeder af gangen, hvor vi fortæller om hvad der skal ske. F.eks. tage tøj på, op på cyklen og til sidst i børnehave. Derved bliver han rolig, da der er skabt forudsigelighed og han ved, at han skal ud af døren og på cyklen. Derved undgår vi situationer, hvor han bliver frustreret og ikke vil med.
Er det alt eller intet, når vi opbygger struktur?
Børn er forskellige og nogle har brug for meget struktur med mange billeder for at forstå hverdagen, mens andre mere har brug for at få visualiseret overordnet aktiviteter, som stikker ud fra hverdagen f.eks en fødselsdag eller en fritidsaktivitet. Børn kan også have perioder, hvor der er brug for mere eller mindre struktur i hverdagen. I stressede perioder kan et barn opleve at have brug for meget struktur, da det så ikke bliver stresset over dagen og kan fokusere på andre ting. Derfor er den visuelle struktur ikke en lige vej, hvor man kun bygger på eller fjerner den for evigt, efter en periode. Det handler meget om at læse og kende sit barns behov. Når min søn er presset, er det der jeg kan hjælpe ham i at skabe overblik og tage toppen af hans uro.
Vi har i vores familie valgt at have en dagligdag på vores vægtavle og supplere med følgetavlen, hvor vi viser enkelte billeder såsom at gå på toilettet, tage tøj på eller komme ud af døren.
Vil du vide mere eller vil du ikke gå glip af nye inspirationsindlæg, er du velkommen til at skrive dig op til vores nyhedsbrev, så du altid ved hvornår de nyeste indlæg.